Buccaneers-wide receiver Antonio Brown har testet positiv for corona. Han misser højst sandsynligt weekendens kamp mod Rams.

Tampa Bay Buccaneers må efter alt at dømme undvære wide receiver Antonio Brown, når de søndag gæster Los Angeles Rams i tredje spillerunde.

Brown er blevet testet positiv for Covid-19, og derfor tyder alt på, at han som minimum misser weekendens opgør i. Men der er et lille håb for Brown. Da han er vaccineret, kan han vende tilbage til holdet med to negative tests, der er foretaget med minimum 24 timers mellemrum.

Et lynhurtigt corona-comeback vil naturligvis kræve, at Browns test er falsk positiv. Så for nu må Tom Brady forventes at skulle nøjes med at kaste til blandt andre Chris Godwin, Mike Evans og Rob Gronkowski.