Video: Eagles’ fem vildeste spil i 2024-sæsonen 

0

It’s Saquon Time! 

Nå, nu går den vist ikke længere. Jeg lovede, at jeg ville gøre mig umage for at finde nogle højdepunkter, som ikke involverede Eagles’ nummer 26. 

Det stopper nu. Herfra sætter vi alt ind på Saquon Barkley. Vi starter på en af de største scener i ligaen: I konferencefinalen i NFC. 

På Philadelphia Eagles’ allerførste offensive spil viste Barkley sine gudsbenådede kvaliteter. Barkley modtog bolden fra Jalen Hurts og løb til venstre. Herefter brød han to tacklinger med et spin-move, før han satte Mike Sainristil med et juke-move. 

60 yards senere bragte Saquon Barkley sit mandskab foran i den foreløbigt vigtigste kamp i sæsonen. Og herefter så Eagles sig ikke tilbage, da de udraderede Washington med 55-23. 

Saquon Barkley hopper baglæns over en modstander 

Vi kan kun slutte ét sted. Med sæsonens vildeste spil i NFL – sådan helt generelt. I niende spillerunde leverede Saquon Barkley et mirakuløst spil mod Jacksonville Jaguars, som vi aldrig kommer til at glemme.   

Saquon Barkley modtog bolden på et kort kast fra Jalen Hurts, og han blev straks mødt af en modstander. Barkley sendte ham ud i indkørslen efter avisen med et elegant træk til sin højre side. 

I nærmest samme bevægelse undveg han sin næste modstander med et spin-move, som stadigvæk kan få mig til at blive helt rundtosset. Og så skete det utænkelige. 

Knap havde Saquon Barkley fundet sit fodfæste, før han vendte ryggen til sin tredje modstander. Det virkede tåbeligt i momentet, men i stedet for at blive ramt i ryggen, så lettede Barkley fra græsset og hoppede baglæns hen over den hjælpeløse Jaguars-spiller. 

Folkens. Lad være med at prøve det derhjemme. Det er naturstridigt. 

Læs også: Gul Kluds gensyn med Super Bowl LVII