Når Cam Newton ikke længere agerer quarterback for Carolina Panthers, kunne han overveje en karriere indenfor rap-kunsten.

Super Bowl er mere end blot en kamp – Super Bowl er et mediecirkus af dimensioner. År efter år bliver klodens NFL-interesserede mindet om dette faktum, når deltagernes repræsentative stjerner møder diverse medieplatforme på de såkaldte ’mediedage’. Til disse medieaktiviteter har vi tidligere oplevet udklædte journalister, flamboyante superstjerner samt kontroversielle udtalelser. 

I år har Carolina Panthers’ superstjerne, Cam Newton, sat den foreløbige standard i medieopvisning, da han lod sig overtale til at fremføre en såkaldt freestyle foran de fremmødte journalister:

pic.twitter.com/PXVVEOYHMW

— Lindsey Adler (@Lahlahlindsey) February 2, 2016

I den korte optagelse er det tydeligt, at det er den – af danskere – velkendte Tommy Kjærsgaard fra Viasat, som bl.a. modtager lyrisk kritik fra ‘Super Cam’ grundet sit valg af tøjstil, der ikke efterlever de blå og sorte farver fra Carolina Panthers’ spilleruniform.