Når Super Bowl 53 bliver spillet på Søndag mellem Rams og Patriots vil det være en rematch af Super Bowl 36, som blev spillet i 2001/02 sæsonen. Her får du de sjoveste sammenligninger med kampen dengang.

Nogen gange er der bare ting der er lidt for uhyggelige i forhold til hvordan tingene tilfældigvis passer sammen. I år står Super Bowl mellem Rams og Patriots, og der er en del ting der går igen i forhold til Super Bowl 36, som blev spillet i New Orleans. En forskel er dog, at Rams denne gang hedder Los Angeles og ikke St. Louis til fornavn.

Der er et væld af forskellige måder man prøver at forudsige hvordan Super Bowl på. Madden har blandt andet lavet en simulation der har Rams til at vinde, og det kunne godt tænkes, at de måske har fat i noget. For her får du nemlig syv næsten lidt for mærkelige sammentræf, der peger på at det unge håbefulde Rams-hold nupper sejren på søndag.

1. Rams var favoritter i kampen i 2001 og havde vundet en Super bowl 2 år forinden. I år er Patriots favoritter, og vandt Super Bowl for to år siden imod Falcons.

2. Bill Belichick var i gang med sin anden sæson tilbage i 2001. Sean McVay er i gang med sin anden sæson for Rams nu.

3. Tom Brady var 24 år gammel da Patriots besejrede Rams med 20-17 i Super Bowl 36, hvilket er den samme alder som Jared Goff’s dåbsattest viser nu. Brady er i øvrigt fra Californien, hvilket Goff som bekendt også er.

Se Brady’s perfekte drive der afgjorde Super Bowl 36 tilbage dengang.

4. Tilbage i sin tid blev Robert Kraft gentagne gange advaret imod at ansætte Belichick – ja det kan man jo undre sig over i dag. Det samme gjaldt for den dog noget yngre McVay der blev ansat som cheftræner i en alder af bare 30 år.

5. Dengang var Rams’ QB erfarne Kurt Warner, der allerede kunne skrive Super Bowl vinder og MVP samt liga MVP. Denne gang er det Brady der kan påtage sig den rolle.

6. Patriots var meget aktive i free-agency dengang, og Rams gik ligeledes til makronerne i off-season hvor man hentede Aqib Talib, Marcus Peters og Ndamokung Suh på forsvaret, samt Brandin Cooks til angrebet.

7. Patriots gik tilbage i 2001 videre fra konferencefinalen på det famøse, eller måske rettere udskældte “tuck rule” imod Raiders. Rams gik i år videre på et meget kontroversielt kald imod Saints.