Verdens største koncert bliver spillet hvert år, når de to hold i Super Bowl går til pause. Når holdene forlader banen, bliver den forvandlet til verdens største scene, med et kæmpe show fuld af musik, overraskelser, left shark, gæsteoptrædener og meget mere.
Det hele sker med et fyldt stadion og over 100 mio amerikanske seere – der bliver aldrig sparet på noget.

De forrige år har det været J-Lo og Shakira, Maroon 5, Justin Timberlake, Lady Gaga osv. Derfor var det også forventet, at det var et stort navn, der skulle op af hatten i år.

Det er Roc Nation, anført af Jay Z, som står for Super Bowl Half Time Show i år og Jay Z satte et par ord på valget af The Weeknd til showet.

Læs også: Shakira og J-Lo leverer supersexet Super Bowl show

“The Weeknd har lavet sin helt egen lyd. Hans soulfulde unikhed har defineret en ny generation af storhed i musikbranchen.
Dette er et ekstraordinært øjeblik og Halftime showet bliver en ekstraordinær oplevelse med en ekstraordinær kunstner.”

The Weeknd har længe ligget og luret blandt verdens musikkendisser, men han blev for alvor kendt i år, da megahittet Blinding Lights toppede alle verdens hitlister.

Det er derfor helt sikkert, at dette nummer bliver spillet, når han går på banen den 7 februar i Tampa.