Jo den er god nok. Dette er faktisk kun den 48. udgave af Super Bowl. Her kommer lidt baggrund om Super Bowl historien.

Tilbage i 1950erne bestod NFL kun af 10 hold, som talte Steelers, Colts, Giants, Eagles, Redskins, Bears, Lions, Packers, Cardinals og Rams. Ligaen havde dengang nærmest monopol på tv-aftaler og talentmasse, og de kunne selv styre tilgangen af college-spillere. 

AFL ser dagens lys
Det monopol blev dog udfordret i 1960, da en rivaliserende liga dukkede op, hvor 8 nye hold konkurrerede i en turnering, der kørte parallelt med NFL. NFL følte dog ikke, at de dengang for alvor blev udfordret, da de stadig sad på de tunge aftaler, og de lod derfor ligaen fortsætte. Men i løbet af 60erne fik AFL en stor TV-aftale med ABC, som gjorde ligaen mere konkurrencedygtig, og det var en udfordring for NFL, som pludselig oplevede kamp om spillernes gunst og voldsomt stigende spillerlønninger.

Fusionen
NFL valgte at slå pjalterne sammen med AFL og dermed lave én stor liga, i stedet for at tage kampen op. En fusion var begyndt, og de indledende papirer blev underskrevet i 1966. Fusionen kunne dog ikke færdiggøres før 1970, men indtil da blev man enige om at afholde en fælles draft af college-spillere samt afholde en fælles finale mellem vinderne af de respektive ligaer.

afl-nfl-wc-game.jpegSuper Bowl 1 eller…
Den første finale blev spillet mellem Green Bay Packers og Kansas City Chiefs den 15. januar 1967 , hvor Packers dominerede AFL-holdet og vandt med 35-10. Packers vandt også året efter, hvor Oakland Raiders blev besejret med 33-14.

Men ingen af disse kampe var kendt som Super Bowl dengang. Begge kampe blev omtalt som The AFL-NFL World Championship Game.

Superball blev til Super Bowl
Da man diskuterede fusionen, havde Chiefs ejer Lamar Hunt allerede i 1966 skrevet et brev til NFLs comissioner, Pete Rozelle, hvori han skrev “Jeg har for sjov kaldt [finalen] for “Super Bowl”, men det er selvfølgelig et navn, som kan forbedres”. Ikke desto mindre, så fik medierne nys om navnet, som blev hyped så meget, at navnet blev officielt til den tredje mesterskabskamp mellem New York Jets og Baltimore Colts.

Historien vil vide, at Lamar Hunt så et af sine børn lege med en hoppebold, der hed Superball. Deraf fik han ideen til navnet Super Bowl, da alle de store college-finaler hed noget tilsvarende: Rose Bowl, Orange Bowl, Sugar Bowl etc. 

sb-iv-ticket.jpegSuper Bowl IV
Den første billet, hvor der stod Super Bowl på som hovednavnet på finalen var i 1970 til Super Bowl IV (4), som Lamar Hunts Chiefs sjovt nok vandt over Minnesota Vikings. Billet til kampen kunne i øvrigt købet for 15 dollars. Mindsteprisen på billetter til Super Bowl 50 er 500 dollars!   

Derfor kan man med rette sige, at dette kun er den 48. Super Bowl – Så mangler du lidt nørdeviden, når kammeraterne spiller smarte, så har du her noget ammution.