Reklamepris sætter rekord!

0

Prisen for at annoncere under Super Bowl kommer endnu engang til at sætte rekord.

Når kampen mellem Chiefs og Eagles går til reklamepause vil mindst 10 reklamer undervejs koste over 57 millioner kroner for 30 sekunder.

Den gennemsnitlige pris for 30 sekunders annonce før, under eller lige efter Super Bowl kommer til at ligge over 7 millioner dollars, og de dyreste reklamespots rammer for for første gang 8 millioner dollars eller ca. 57,3 millioner kroner svarende til lige under 2 millioner kr. pr. sekund.

Reklamer har allerede fået premiere

Annoncører begynder altid at frigive deres reklamer i dagene op til kampen. Enten som små teasere, i fuld længde eller i en slags extended version, hvor der er bedre råd til at vise halvandet minut end på tv.

En af de første reklamer, der allerede er blevet vist, er en Budweiser-reklame med et ungt føl, der hjælper med at levere øl.

Et andet Anheuser-Busch-mærke, Michelob Ultra, har også udgivet sin reklame, hvor Willem Dafoe og Catherine O’Hara optræder som pickleball-spillere (en slags amerikansk pensionist-paddle).

Mayonaisen Hellmann’s reklame bringer Meg Ryan og Billy Crystal sammen igen i en genskabelse af Katz’s Deli-scenen fra filmen Da Harry mødte Sally.

Øllen Stella Artois har ingen ringere end David Beckham med, der opdager en tvilling i Amerika, blot kendt som “the other David.

Chipsen Pringles har en trio af kendisser, når de fokuserer på behårede mænd!? med Nick Offerman, Adam Brody og ikke mindst NBA-stjernen James Harden.

Men indstil videre må vi altså vente med at se alle reklamerne til Super Bowl. Og det kan du blandt andet, hvis du tager med til vores store Super Bowl party i København. Køb dine billetter her.

Fox melder Udsolgt

TV-stationen Fox, der har rettighederne til kampen, meddelte i november, at de havde udsolgt af reklamepladser, som de ifølge Fox’ CEO Lachlan Murdoch, anså for at være solgt til “rekordpriser”. Efterhånden som antallet af ledige pladser faldt, steg prisen.

Super Bowl-reklamer stiger normalt med omkring 100.000 dollars hvert år, men i år var stigningen angiveligt tættere på 500.000 dollars for 30 sekunder.

“Hvad der var unikt ved denne Super Bowl eller dette marked var, at vi havde langt flere annoncører, der ikke var med fra starten, men som pludselig sagde: Ja da, vi skal være med,” sagde Fox Sports’ chef for annoncesalg, Mark Evans.

Redaktørens udvalgte

Ifølge analysebureauet Nielsen så omkring 123,7 millioner amerikanerne Super Bowl sidste år, og mere end 115 millioner seere så med i 2023, sidste gang Super Bowl blev vist på Fox.

Anheuser-Busch (øl), Meta (facebook), PepsiCo, Frito-Lay, Taco Bell, Uber Eats og andre vil konkurrere om at vinde de mere end 120 millioner seere, der forventes at følge årets Super Bowl på Fox.

“Hvis jeg har lært noget, så er det, at vi lever i en tid, hvor direkte sportsbegivenheder, hvor folk og familier samles for at se med, er mere eftertragtede end nogensinde,” sagde Evans. “Der er en pris- og efterspørgselsstigning på live-sport, men vi har endnu ikke nået toppen. Der er stadig vækstmuligheder.”

Annoncepriser og tendenser

Fox ønskede ikke at kommentere den præcise pris for en 30-sekunders reklame. Sidste år kostede en 30-sekunders reklame omkring 7 millioner dollars.

Evans sagde, at fordelingen af reklamekategorier hovedsageligt består af de sædvanlige spillere: Drikkevarer, snacks, teknologiselskaber og teleselskaber. Han nævnte også, at der vil være mere fokus på AI i flere reklamer samt en lille stigning i antallet af medicinalfirmaer, der annoncerer i år.

En kategori, der har set et fald, er filmtrailere og streamingtjenester. En anden traditionelt stor kategori, bilproducenter, er stort set fraværende efter et hårdt år i branchen. Kun Stellantis’ Jeep- og Ram-mærker har offentliggjort, at de vil være til stede.

De californiske skovbrande i januar gjorde optakten til kampen mere uforudsigelig end normalt. Forsikringsselskabet State Farm trak sig fra deres planlagte reklame for at fokusere på brandindsatsen. Nogle andre annoncører oplevede også produktionsforsinkelser, men Evans sagde, at der blev gjort tilpasninger, hvor det var muligt.