Køb NFL GamePass
Forside Super Bowl Kan Chiefs bryde 17 år lang Super Bowl forbandelse?

Kan Chiefs bryde 17 år lang Super Bowl forbandelse?

0

NFL’s sidste ubesejrede hold i en sæson har ikke vundet Super Bowl i næsten 20 år.

I 2024-sæsonen formåede Kansas City Chiefs at være det mandskab, der holdt sig ubesejret i længst tid, hvilket man umiddelbart skulle tro var en god ting. Dog har der i de seneste 17 år hvilet en forbandelse over holdet med netop den præstation.

I de seneste 17 NFL-sæsoner har det sidste ubesejrede hold i NFL nemlig ikke formået at vinde Super Bowl en eneste gang. En meget besynderlig statistik, som utroligt nok blev startet tilbage i 2007-sæsonen, hvor New England Patriots gik ubesejret ind til Super Bowl XLII. Efter en 16-0 record i grundspillet, skulle de bare vinde over Giants i Super Bowl for at afslutte den perfekte sæson, men her tabte de som bekendt 17-14, i en kamp, hvor de ellers var kæmpe favoritter hos bookmakerne.

Prøv NFL GamePass gratis

Faktisk var Chiefs’ nuværende defensive koordinator, Steve Spagnuolo, også med dengang, hvor han var defensiv koordinator hos mestrene fra New York Giants.

I dette århundrede er det blot sket én enkelt gang, at det sidste ubesejrede hold i en sæson vandt Lombardi-trofæet. Det skete i 2006-sæsonen, hvor Peyton Mannings Indianapolis Colts slog Chicago Bears 29-17 i Super Bowl XLI. I den sæson startede Colts 9-0, og var dermed det sidste ubesejrede hold i den sæson.

I 2024-sæsonen startede Chiefs faktisk ligeledes 9-0 ligesom Colts tilbage i 2006. I Chiefs’ tiende kamp i denne sæson tabte de 30-21 til Bills, som de senere slog i AFC-finalen.

Det er ret vildt at tænke på, at ingen af de sidst ubesejrede hold i en sæson siden 2006 har lykkes med at vinde en titel. Specielt er det vildt at tænke på, når man ser, hvor gode mandskaber der befinder sig imellem. Selvfølgelig står Patriots i 2007 øverst på listen som det mest overraskende.

Chiefs er det niende hold siden 2007 til at spille i Super Bowl som det sidste ubesejrede hold i en sæson. Herunder kan du se de andre otte hold på listen, som altså ikke formåede at trække det længste strå i Super Bowl.

2007 – Patriots (startede 16-0)
Som nævnt ovenover tabte Patriots højst overraskende til New York Giants 17-14 i Super Bowl XLII.

2009 – Colts (startede 14-0)
2009-sæsonen var tredje gang på fem år, at Peyton Manning og Colts var det sidste ubesejrede hold i en sæson. Desværre blev det ikke til en Super Bowl sejr i denne omgang for Sheriffen, der tabte 31-17 til Saints, som dermed kunne fejre deres første Super Bowl-triumf. Det var bl.a. kampen med det legendariske onside-kick som start på anden halvleg.

2010 – Steelers (startede 3-0)
Steelers tabte i 2010-sæsonen deres seneste Super Bowl opgør til Green Bay Packers med cifrene 31-25. En kamp der var spændende helt til det sidste.

2015 – Panthers (startede 14-0)
Panthers blev i 2015-sæsonen blot det sjette hold på det tidspunkt til at slutte grundspillet med en 15-1 record. Dog var Cam Newton og Co. ikke gode nok til at slå Von Miller og Denver Broncos, der vandt Super Bowl 50 med 24-10.

2018 – Rams (startede 8-0)
Rams angreb var flyvende i 2018-sæsonen under den nye cheftræner Sean McVay. Dog løb Goff og resten af Rams-mandskabet panden mod en mur, da de mødte Patriots i Super Bowl. En af de mest defensivt prægede Super Bowl-opgør længe, hvor scoren blot blev 13-3 til Brady og Patriots.

2019 – 49ers (startede 8-0)
I 2019-sæsonen begyndte Chiefs’ dominerende tendenser, da de slog 49ers i Super Bowl med 31-20

2022 – Eagles (startede 8-0)
Eagles kunne heller ikke stoppe Chiefs i 2022-sæsonen i en ellers fremragende Super Bowl. Det bliver interessant at se, om årets kamp kan leve op til niveauet fra 2022, hvor Eagles tabte 38-35.

2023 – 49ers (startede 5-0)
Chiefs var igen bøddel i 2023-sæsonen, hvor de slog 49ers 25-22 i overtime.

I de seneste fem år har vi altså haft tre forsøg, hvor den nu 17 år lange forbandelse kunne være blevet brudt. Fælles for dem alle var, at Chiefs stod i vejen. Nu har Kansas City så selv mulighed for at gøre en ende på forbandelsen i Super Bowl LIX mod Eagles.