Glem alt om touchdowns, tacklinger og yards. Her får du et par alternative statistikker, der indikerer, hvem årets Super Bowl vinder bliver.

Den sociale medie person, Jay Cuda, som vel sagtens har specialiseret sig i anderledes statistikker, har kigget nærmere på Super Bowl LVIII og de to deltagere. Han har fundet et par alternative statistikker, som begge favorisere Kansas City Chiefs.

Først er der blevet kigget på, hvordan en Super Bowl har udspillet sig, når kampen er blevet spillet mellem de to duellanters base. Det bliver den i år, med lokation i Las Vegas, som ligger mellem San Francisco og Kansas City. I de seneste 30 år, hvor det har været tilfældet, er det utroligt nok altid holdet, som rejser mod vest, der vinder.

I år er det naturligvis 49ers, der rejser mod øst, mens Chiefs rejser mod vest, hvilket ifølge denne statistik må betyde, at Chiefs ender som vinder. Dog er det blot sket syv gange siden 1994, så alt for meget statistik er der ikke at gøre med.

Som om det ikke var nok for Chiefs at have Patrick Mahomes, Travis Kelce, Andy Reid og nu også Taylor Swift på deres side, så har de såmænd også geografien med sig nu. Men det er ikke engang alt. Det viser sig nemlig, at Chiefs også er favoritter ifølge månen.

Jay Cuda har nemlig også dykket ned i en analyse af måneforholdende, når Chiefs og 49ers brager sammen i Super Bowl d. 11. Februar. Her viser det sig, at kampen skal spilles mens der er voksende halvmåne, og det er guf for Mahomes og Co. Den voksende halvmåne har nemlig været yderst gavmild overfor Kansas City Chiefs, der i de seneste fem år er 19-1 (4-0 i slutspillet) under disse måneformhold.

Den eneste gang Chiefs har tabt under disse forhold var i 2021 mod Buffalo Bills, hvor de tabte 38-20. Kigger man på det direkte opgør rent historisk, så er det helt fuldstændigt lige mellem de to klubber, så måske kan de lidt mere alternative statistikker give et fingerpraj om, hvem årets vinder bliver.

Hvis du gerne vil imponerer nogle af vennerne eller familien til jeres Super Bowl fest med lidt ekstra stat-lir. Så hold dig fra Mahomes´ slutspilsrekorder og Kyle Shanahans manglende succes i Super Bowl. Gå i stedet med noget alle forstår: geografien og månen.