Køb NFL GamePass
Forside Super Bowl Elming: Spiltips til Super Bowl, del 2

Elming: Spiltips til Super Bowl, del 2

0

Super Bowl 50. Wauw, så er vi her. Finalen. Jubilæet. Udgave 50 af verdens største éndags-sportsbegivenhed.

Danske Spil har en masse specials på kampen, og du kan spille på, hvem der scorer touchdown, hvem der scorer første touchdown,  hvad den første scoring er, hvordan de to quarterbacks klarer sig, bedste runner, receiver, forsvar, mm. Der er nok at kaste sig over.

Tag med til Danmarks største Super Bowl Party! Køb din billet nu!

Prøv NFL GamePass gratis

Touchdown i kampen
Hvem scorer touchdown i kampen tror du? Scorer Cam? Scorer C.J? Scorer forsvaret? Der er masser af muligheder for at spille på, hvem der scorer og du kan jo sagtens spille på flere. Her er mine bud på de spillere, der giver de bedste odds.
Panthers linebacker Luke Kuechly har gjort noget ingen anden forsvarsspiller har gjort før: Scoret i to slutspilskampe i træk. Kan han gøre det igen? Lad os sige, at Broncos kommer bagud, og Manning skal ud og kaste sejren hjem, så er der store chancer for, at Panthers forsvar laver et stort play. Hvis Kuechly scorer touchdown er der odds 13 igen, mens cornerback Josh Norman giver 17 gange pengene igen.
Men de to bedste bud på et touchdown i Super Bowl, må være Cam Newton og Greg Olsen. De giver henholdsvis 1,90 og 2,20. Spil på sidstnævnte.

Det bedste odds finder du faktisk på Peyton Mannings favoritmål i endzonen, nemlig tight end Owen Daniels, der scorede to gange mod Patriots. Han giver 3,20 for et touchdown.

Du kan også spille på, om en spiller IKKE scorer touchdown, og her synes jeg Panthers receiver Corey Brown er det bedste bud til odds 1,32.

Første type scoring i kampen
Det er to gode forsvar, der står i finalen, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for begge to at komme godt i gang med kampen, for at få så spændende en Super Bowl som muligt. Derfor tror jeg også, at den første scoring bliver et field goal frem for et touchdown. Der er 2,45 gange pengene igen for et field goal, mens et touchdown (offensivt eller defensivt) giver 1,50 igen. Skulle første scoring blive en safety, er der hele 40 gange mønt tilbage!

Peyton vs Newton
Det er den gamle mod den unge, og det er også en gammel udgave mod en ung udgave. Det betyder, at Peyton Manning ikke længere er spilleren, der skal vinde kampe for sit hold, men derimod undgå at tabe dem. Broncos er nu et forsvarshold, der håber på point fra angrebet og på, at deres quarterback ikke laver fejl. Panthers er også et forsvarshold, men de har en quarterback, der oser af selvtillid og stadig har masser af råstyrke og brændstof i raketarmen. Jeg tror ikke, Peyton kaster for Over 235 yards, og er du enig, er der 1,85 at hente på det væddemål. Til gengæld tror jeg Cam New ton kaster flere yards end Peyton, og det er der 1,83 for. To gode væddemål, jeg synes du skal spille. Hvis Broncos skal vinde, skal de løbe bolden meget, og derfor holde den ude af hænderne på Manning. Hvis han kaster under 38 gange i kampen, er der 1,85 i din lomme pr. spillet enkrone! Jeg kan heller ikke se Manning complete et kast på over 36 yards. Er du enig  idet, er der ligeledes 1,85 at hente.

Run Tolbert Run
Du kan spille på, hvor mange yards de forskellige runningbacks i kampen løber, men det synes jeg er svært at spå om. En af dem kan breake et langt løb, eller strategien begrænser måske deres muligheder. Så check om du synes, der er interessante odds på C.J. Anderson, Ronnie Hillman eller Jonathan Stewart, som du synes er værd at spille. Men her er et godt odds. Panthers bulldozer Mike Tolbert er sat til Over/Under 11 yards løb i kampen. Det kommer ikke til at ske. Han får måske to-tre goalline carries og griber måske en bold eller to, men han løber ikke over 11 yards. Spil ham til Under til odds 1,85.

Læs også: Elmings spiltips til Super Bowl, del 1

God fornøjelse 
Claus Elming