Cam Akers sæson så i sommer ud til at være ovre, inden den overhovedet var startet, da han pådrog sig en voldsom knæskade i sommertræningen. Men Akers lovede sine holdkammerater, at han ville komme stærkt tilbage, hvis de gav ham tid nok.

Og Akers holdt, hvad han lovede. Blot måneder efter sin knæskade har han kæmpet sig tilbage på holdet, og nåede at hjælpe holdet videre mod divisionsrivalerne fra 49ers. Det var der flere af hans holdkammerater, som ikke troede var muligt.

“Rams quarterback Matthew Stafford fortalte Associated Press, at han huskede tilbage på samtalen og tænkte “sikke en fed indstilling, men han når jo aldrig at blive klar til at hjælpe os.”

Akers fik bolden otte gange i kampen mod 49ers og ser nu ud til at blive helt klar, og kan danne angrebstrio med Darrell Henderson og Sony Michel, der udgør resten af runningbackgruppen.

“Der var en stor chance for, at jeg ikke spillede i finalen. Så jeg føler mig bare velsignet. At jeg er fysisk det sted, hvor jeg kan bidrage. Der er ikke mange, der kommer til at opleve at løbe på banen eller bare at stå på sidelinjen. Så jeg føler mig bare velsignet”

Akers blev valgt i 2. runde af 2020 draften og nåede at løbe for 625 yards og to touchdowns i sin første sæson.