Tyler Eifert måtte forlade Probowl kampen med benet i en beskyttende støvle, efter at have pådraget sig et slag på hælen. Heldigvis er der ikke tale om en alvorlig skade.

Eifert var en af de helt store oplevelser hos Cincinatti Bengals i år. Den store tight end startede kun 12 kampe, men lavede alligevel 615 yards og hele 13 touchdowns (flest af alle Bengals), hvilket skaffede ham en billet til hyggekampen på Hawaii. 

.@EiferTy85 is selected by #TeamIrvin in the #ProBowlDraft pic.twitter.com/xbUI1ya4u4

— Cincinnati Bengals (@Bengals) 28. januar 2016

Efter kampen blev Eifert scannet, men de første test viste ikke noget. Nu skal Eifert så undersøges, når han vender tilbage til Cincinatti, men selv er spilleren ikke i tvivl om, at han nok skal klare den.

Til selve kampen, blev Eifter begrænset til kun en enkelt grebet bold for 11 yards. Kampens spiller blev Russell Wilson, som kastede 12 bolde, fandt modtager på 8 for 164 yards og 3 touchdowns.