Super Bowl ligner igen i år et brag af en kamp, og det lader heldigvis ikke til, at vi kommer til at undvære et par af velkendte veteraner.

Både Le’Veon Bell og Antonio Brown sad ude for deres respektive hold i mesterskabskampene, men de to velkendte navne forventes klar til Super Bowl. Begge spillere sad over med knæskader og måtte se til, mens Chiefs og Buccaneers tilspillede sig en plads i Super Bowl 55. Ifølge Dianna Russini fra ESPN skulle begge nå at blive klar til den vigtige kamp.

Efter at have domineret for Pittsburgh Steelers i det forgangne årti er både wide receiver Antonio Brown og runningback Le’Veon Bell endt i helt nye situationer. Bell fik en massiv kontrakt af New York Jets, men succesen skulle man lede længe efter. Den 28-årige runningback blev fyret midt på sæsonen og skiftede til Chiefs. Her er det dog primært blevet til en rotationsrolle og ikke megen spilletid.

Receiver Antonio Brown har været væsentlig vigtigere for sit hold. Veteranen var i søgelyset for diverse adfærdsproblemer siden 2018 og har måtte udstå karantæne fra NFL. Det blev til korte ophold for Raiders og Patriots, men han blev hurtigt smidt på porten. Siden skiftet til Tampa Bay og genforeningen med Tom Brady i efteråret 2020 har den 32-årige receiver tilspillet sig en stor rolle. Han førte blandt andet holdet an i kast rette mod sig i sidste halvdelen af sæsonen. Siden spillerunde ni har Brown grebet 45 bolde for 483 yards og scoret fire touchdowns.

To andre profiler for de to mandskaber, receiver Sammy Watkins og rookie-safety Antonio Winfield Jr., forventes ifølge Russini også klar til Super Bowl LV