Det er søndag. Der er NFL, og så er der selvfølgelig TV-odds. Vi nærmer os stille og roligt et plus for sæsonen, men det måtte gerne gå lidt stærkere.

Så er det igen blevet søndag, og vi lader op til aftenens NFL-kampe med forslag til, hvad du skal spille på, der sker. Men først lige et blik på, hvordan det er gået i den seneste uge. Der var ikke nogen spiltips til mandagens opgør mellem Giants og Bengals. Efter vi havde haft overskud fire omgange i træk, så missede vi torsdag på begge vores væddemål. Alligevel er kom vi ud af ugen med et lille plus på fire kroner. Derfor er vi nu i minus 64kr for sæsonen.

Denne søndag kommer vi til at dele artiklerne op i to. I denne er det kl 19 kampen mellem Minnesota Vikings og Arizona Cardinals. Senere kommer så artiklen til kampen kl 22.25 mellem Seattle Seahawks og Philadelphia Eagles.

Spilforslag 1: Carson Palmer bliver sacked over 2,5 gange – Odds 2.00

Det har været en svær sæson for Cardinals’ angreb. Runningback David Johnson spiller fantastisk, men den offensive linje har ikke givet meget tid til quarterback Carson Palmer. Faktisk har det været særlig skidt de sidste tre kampe, hvor Palmer er blevet sacked 14 gange.

Nu møder de så et Vikings-forsvar, som startede sæsonen helt fænomenalt, men er kølnet lidt af de seneste fire kampe. Alligevel er det stadig et af de bedste forsvar i ligaen, og med 22 sacks indtil videre i sæsonen, så har de også et af de bedre pass rush.

Deres defensive linje med blandt andre Everson Griffen og Linval Joseph er virkelig god, og med tanke på Cardinals problemer på den offensive linje, så tror jeg nok, de skal nå ind til Carson Palmer mindst tre gange i løbet af kampen.

Spilforslag 2: Sam Bradford bliver sacked over 2,5 gange – Odds 2.00

Minnesota Vikings startede sæsonen som lyn og torden. Fem sejre blev det til, men efter deres friuge er de gået helt i stå. Fire nederlag i træk er det blevet til, og det er gået hårdt ud over quarterback Sam Bradford. I de fire nederlag er han blevet sacked 16 gange.

De mange sacks skyldes en offensiv linje, der er stærkt plaget af skader. I sidste uge mistede de også venstre tackle Jake Long, som ellers i forvejen fyldte pladsen ud for Matt Kalil og Andre Smith. Med Jeremiah Sirles, som må være fjerdevalget, bliver det svært for Vikings at passe på Bradford.

Cardinals’ forsvar har nemlig i modsætning til deres angreb spillet en fin sæson. De tillader næstfærrest kasteyards per kamp, og samtidig har de også lavet 24 sacks. Jeg tror Vikings’ angreb får det umådeligt svært, selv om de spiller på hjemmebane.