Efter første uge af holdet.dks Football Manager-spil lå Nikolaj Holm nummer 1, og derfor har vi bedt ham om at komme med nogle spillere, som han synes, at man med fordel kan hente ind på sit hold inden runde 3. Nikolaj vandt iøvrigt spillet samlet sidste år.

Af Nikolaj Holm

I denne ugentlige klumme, der normalt udgives på mit site Fjolletmedholdet.dk, vil jeg komme med tre bud på billige spillere, der er relevante at skifte ind inden næste runde i Football Manager på holdet.dk. Vi kender alle Cam Newton, Antonio Brown og CJ Anderson, hvorfor jeg graver lidt dybere her.

Matt Ryan
Matt Ryan har lagt ud som lyn og torden og er med 730 passing yards og 5 passing TDs den bedste QB overhovedet. Med sin overkommelige pris på 5,521 mio. har han et index 94 (samlet vækst i fht. værdi), hvilket kun er overgået af Carson Wentz. Matt Ryan møder Saints i næste runde og det er et matchup, som skal udnyttes.

Melvin Gordon
Danny Woodhead blev skadet i weekenden og det efterlader Melvin Gordon som den primære back i San Diego. Selv med Woody tilstede har Melvin Gordon leveret 382.000 i vækst, hvilket gør ham til den 4. bedste RB. Nu er han alene om jobbet og bør levere en solid vækst og kan fås for sølle 3,382 mio.

Stefon Diggs
Vikings har været en positiv overraskelse i de to første uger og har i særdeleshed kunnet regne med Stefon Diggs. 2. års receiveren har leveret med to forskellige QBs og særligt i weekendens kamp med Bradford ved roret var han i topklasse – 267.000 i vækst leveret med høj target volume. Han kan erhverves nu for 3,394 mio., men bemærk dog at han har bye week allerede i uge 6.

Hvis dit hold allerede er sat håbløst af eller du bare aldrig kom igang, så er det måske en ide at prøve Lynholdet.dk, hvor man i hver spillerunde kan spille med i gratisspillet eller i spillene om de større præmier.

Selve princippet i lynholdsspillene er meget lig spillet på holdet.dk og er lavet efter inspiration af de amerikanske sites DraftKings og FanDuel.