En hackergruppe ved navn ‘OurMine’ har haft kontrol med en stribe officielle Twitter-profiler, heriblandt Super Bowl-deltagerne San Francisco 49’ers og Kansas City Chiefs

Chicago Bears er ikke det eneste hold, der har været under hackerangreb denne uge.

Læs også: Bears præsenterede ny saudisk ejer, ville trade Khalil Mack for 1 dollar

Nu viser det sig, at en stribe NFL-klubber og ligakontoret selv midlertidigt mistede kontrol over deres officielle Twitter-profiler denne uge.

Blandt de hackede klubber var Super Bowl-deltagerne Kansas City Chiefs og San Francisco 49’ers, Chicago Bears, Green Bay Packers og Buffalo Bills.

Hackergruppen bag – som kalder sig ‘OurMine’ – tweetede denne besked ud fra samtlige af de hackede profiler.

– Hej, vi er tilbage (Ourmine). Vi er her af to årsager. 1) For at annoncere at vi er tilbage 2) For at vise folk at alt kan hackes.

Denne besked blev fulgt af en opfordring til at kontakte hackergruppen for at få styrket profilens cybersikkerhed.

Efter hackerangrebene udsendte ligakontoret en pressemeddelelsen, hvor de erkendte, at flere Twitter-konti var kompromitteret, men at man i samarbejde med Twitter havde genvundet kontrol over alle profiler.

Hackerangrebene gav anledning til flere spøgefulde teorier fra både medier og NFL-fans om, hvem der i virkeligheden står bag.