Ricardo Lockette har spillet sin sidste kamp i NFL. Receiveren indstiller karrieren med slem nakkeskade. 

Det er efterveerne fra et alvorligt hit sidste år i en kamp mod Dallas Cowboys, der nu tvinger den 29-årige receiver til at opgive karrieren. 

Lockette lå stille på banen, efter han blev ramt af Jeff Heath på et special teams play.

Han fik konstateret en nakkeskade, der holdt ham ude resten af 2015-sæsonen, og nu koster ham evnen til at fortsætte tilværelsen som NFL-spiller.   

“Lægerne sagde, at havde rejst mig op dengang, ville vægten af mit hovede – venstre, højre, frem og tilbage – have slået mig ihjel.” fortalte Seahawks-spilleren i en video på Facebook. 

Lockette ønsker naturligvis ikke at tage nogen chancer med sit helbred og indstiller karrieren efter fire år hos Seahawks, der bød 34 kampe, 22 catches, 451 yards og fire touchdowns.

Hans største værdi for Seahawks lå dog på special teams, hvor han var vigtig både i punt, punt return, kickoff og kickoff return.

Kampen mod Dallas Cowboys i spilleuge 8 sidste år blev hans sidste og paradoksalt nok var det på netop special teams, han kom til skade, da han på et punt blev ramt hårdt af Jeff Heath. Lockette fik en hjernerystelse, skade på flere nakkehvirvler og ledbåndsskader i nakken.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=JvJMso0rPjg&w=600&h=360]

I den brede fanskare er Lockette måske mest kendt for det catch, han ikke lavede. I Super Bowl 49 var det ham, Seahawks quarterback Russell Wilson kastede efter på 1-yard-linjen, da Patriots cornerback Malcolm Butler lavede en interception og afgjorde kampen til Patriots fordel. 

I just wanted to make my teammates, family, & The 12th Man proud!!!! #weallwegot

Et billede slået op af Ricardo Lockette (@ricardolockette) den 11. Maj 2016 kl. 3:51 PDT