Mange holdt vejret, da Treylon Burks blev kørt fra Titans træningsanlæg med en knæskade. Dog lader det ikke til at være så alvorligt som frygtet.

Tennessee Titans fik sig noget af en forskrækkelse i går, da Treylon Burks pådrog sig en tilsyneladende alvorlig knæskade til træning. Dog undgik man det værst tænkelige scenarie, og Burks forventes tilbage på banen igen om et par uger.

Det lader til at være en forstuvning i knæet som den 23-årige receiver pådrog sig på spillet ovenover. Heldigvis for Titans lader det ikke til, at han kommer til at misse særligt meget af 2023-sæsonen.

Burks spillede i 11 kampe i sin rookie sæson, hvor han greb 33 bolde for 444 yards og ét touchdown.