
Rookie-receiverens imponerende sæson slutter før tid.
Houston Texans receiveren Tank Dell har brækket skinnebenet og er dermed færdig for resten af 2023-sæsonen.
Skaden til Dell kom i første quarter på et touchdown af Dameon Pierce, hvor Dell skulle hjælpe med at blokere. Desværre rullede Pierce op på Dell, hvilket hurtigt fik receiveren til at bide i græsset. Siden skaden har der været meget utilfredshed blandt fans om, hvorfor den spinkle rookie absolut skulle være med til at blokere på spillet.
Du kan se sekvensen herunder
I sit første år i ligaen nåede Dell at gribe 47 bolde for 709 yards og hele syv touchdowns. Nu venter der en lang genoptræningsperiode, inden vi forhåbentlig får den eksplosive receiver at se igen i 2024.







