
Indianapolis Colts’ startende receiver Josh Downs har pådraget sig en ankelskade, som forventes at henvise ham til sidelinjen i op til seks uger.
Anthony Richardson risikerer at må undvære sin receiver Josh Downs, når Indianapolis Colts starter 2024-sæsonen på hjemmebane mod divisionsrivalerne fra Houston Texans.
Josh Downs måtte forlade onsdagens træning med en ankelskade. Den 22-årige receiver kunne ikke støtte på sin venstre ankel og måtte sågar køres fra træning. De efterfølgende scanninger har vist, at Downs har forstuvet sin ankel, hvilket betyder, at han kommer til at misse de næste fire til seks uger.
Det vil være en hård pille at sluge for Indianapolis Colts. Josh Downs spillede en solid første sæson som professionel i fjor, hvor han greb 68 bolde for 771 yards og to touchdowns. Downs er udset at skulle supplere Michael Pittman Jr. og rookie Adonai Mitchell som Colts’ startende receivere i 2024.
Hvis Josh Downs kommer til at misse sæsonpremieren, forventes den 24-årige Alec Pierce at skulle overtage hans rolle i angrebet. Colts valgte oprindeligt Pierce i anden runde af 2022-draften, men han er efterfølgende blevet overhalet af sine medspillere i receiverkorpset.








