Los Angeles Rams’ nye offensive guard Jonah Jackson misser de næste fire til seks uger med en skulderskade.
Bekymringerne var til at føle i Los Angeles, da Rams’ nyerhvervede offensive guard Jonah Jackson måtte udgå fra træning med dét, der lignede en alvorlig skulderskade.
Men Sean McVay og Matthew Stafford kan drage et lettelsens suk. De efterfølgende scanninger har vist, at Jonah Jackson ikke har revet sit ledbånd over, men at han “bare” har slemt forslået sin venstre skulder.
Skulderskaden kommer til at holde Jonah Jackson ude af resten af Los Angeles Rams’ træningslejr. Jackson forventes at være tilbage, når Rams indleder 2024-sæsonen mod NFC North-mestrene fra Detroit Lions, som tilfældigvis er Jacksons seneste arbejdsgiver.
Jonah Jackson skiftede netop fra Detroit Lions til Los Angeles Rams i foråret på en treårig aftale, som potentielt kan indbringe ham i omegnen af 350 mio. danske kroner ($51 mio.). Jackson har startet i NFL, siden han blev drøftet af Lions i tredje runde af 2020-draften.