Dallas Cowboys frygtede en alvorlig knæskade til Zack Martin, men den tredobbelte All-Pro-guard kan allerede være klar til sæsonpremieren. Læs om den situationen og få det fulde skadesoverblik med lidt over to uger til sæsonstart lige her.

1. Der var grund til at frygte værste, da Cowboys’ Zack Martin pådrog sig en knæskade i preseasonkampen mod Cincinnati Bengals. Heldigvis har bønnerne givet pote, for den ekstremt dygtige guard har hverken beskadiget ledbånd eller korsbånd. Martin kan muligvis blive klar til Dallas’ første grundspilskamp mod Panthers.

2. Til gengæld må Cowboys sandsynligvis undvære startende safety Xavier Woods i sæsonpremieren. Han pådrog sig en forstrækning i samme kamp. Endnu være rev reservespilleren, safety Jameill Showers, sit korsbånd over.

3. Vikings blev ramt af et sandt skadeshelvede i preseasonkampen mod Jaguars. Center Josh Andrews, offensive tackle Cedrick Lang, fullback Johnny Stanton og førsteårsspilleren, defensive end Ade Aruna, udgik med skader. Sæsonen er slut for Lang og Aruna (overrevet korsbånd).

4. Browns’ EJ Gaines blev søndag knæskadet til træning og forventes ude i cirka tre uger. Sæsonpremieren mod Steelers er dermed i fare.

5. Colts’ stjernereceiver, TY Hilton, døjer med en skulderskade. Han misser preseasonkampen mandag nat mod Ravens, men alt tyder på, at han er klar til sæsonstart.

6. Giants’ unge runningbackstjerne, Saquon Barkley, missede preseasonkampen mod Lions med en mindre forstrækning. 2.-valget i årets draft forventes fit for fight meget snart.

7. Tight end Adam Shaheen fra Chicago Bears er også sluppet med skrækken. Han blev ankelskadet i opgøret mod Broncos og Knappe, men er i spil til uge 1.

8. Safety Jaylen Watkins, der har haft en flot preseason, kan skrive sig på listen over uheldige Chargers-spillere. Watkins har revet korsbåndet over og er ude for sæsonen.

9. Rutinerede Kyle Williams er blevet skadet i knæet, men skaden er ikke af alvor karakter. Den defensive tackle er ude på ubestemt tid, og cheftræner Sean McDermott kalder skadessituationen for ”dag til dag.”

10. Jaguars’ startende center, Brandon Linder, er også sluppet nådigt fra en knæskade. Han forventes snart tilbage i aktion.

11. Texans-cornerback Kevin Johnson fik en hjernerystelse mod 49ers. Skadens omfang er ukendt, men Johnson er ifølge kilder “ved godt mod.”

12. Bills-punter Corey Carter har revet korsbåndet over i sit ene knæ og kommer ikke i kamp mere i denne sæson.

13. 49ers unge runningback, Joe Williams, er ude adskillige uger med et brækket ribben. Han skal måske på ‘injured reserve.’

14. Broncos-receiver Demaryius Thomas blev holdt ude af lørdagens preseasonkamp med en skade i håndleddet. Sæsonpremieren virker dog ikke til at være i fare for angrebsprofilen.

15. Eagles-quarterback Nick Foles er tilbage i træning, efter han pådrog sig en mindre skulderskade mod New England Patriots.