Las Vegas må undvære en af de større profiler på holdets angreb, da Richie Incognito er blevet placeret på Injured Reserve.

Las Vegas Raiders har haft en fremragende start på sæsonen, men det har været uden guard Richie Incognito, der har døjet med lægskade. Skaden har voldt så store problemer for den vigtige guard, at holdet nu har placeret ham på den såkaldte Injured Reserve-liste.

Det betyder, at veteranen kommer til at gå glip af de næste tre spillerunder som minimum, mens han forsøger at komme sig.

Den 38-årige angrebsspiller pådrog sig skaden i en fælles træning med Los Angeles Rams midt i august. Skaden var i første omgang betragtet som en mindre en af slagsen, og Incognito var forventet at være tilbage til sæsonstart. Det er dog ikke sket, og dermed bliver det til flere kampe fra start for 24-årige John Simpson, der har været en af de svage led i kæden, på et ellers overraskende godt spillende Raiders-angreb.

Incognito måtte sidde ude i store dele af 2020-sæsonen grundet en skade. Veteranen har ellers været blandt ligaens mest stabile og dygtigere guards det sidste årti, hvor han primært har spillet i AFC East for både Bills og Dolphins.