Quarterbacken har spillet med en skadet tå siden slutspilssejren over Cleveland Browns

Mahomes har døjet med en såkaldt ‘turf toe’ – en kraftig forstuvning og overrivning af ledbånd i tåen – siden 22-17 sejren over Cleveland Browns i divisionsrunden af slutspillet.

Da sæsonen nu er ovre, vil quarterbacken opereres, så han kan blive helt klar til 2021-sæsonen.

Ifølge NFL Networks Ian Rapoport er operationen planlagt til onsdag, og den vil blive udført af fodspecialisten Dr. Robert Anderson. Quarterbackens genoptræning vil tage “flere måneder”, men han forventes at komme sig 100 %.

Efter Super Bowl-nederlaget mod Tampa Bay Buccaneers afviste Mahomes selv, at skaden spillede en rolle i nederlaget.

Den adrætte quarterback holdte sig da heller ikke tilbage i kampen, hvor han ‘scramblede’ for knap 500 yards, mens han forsøgte at undslippe Tampa Bay Buccaneers’ pass-rushers.