Denver Broncos må øjensynligt undvære deres bedste spiller i 2020, Von Miller, efter han pådrog sig en skade under træningen.

På det sidste spil under tirsdagens træning skete det, der ikke måtte ske i højderne i Colorado: Von Miller blev skadet. Det forventes, at han skal opereres i sin ankel og dermed er hans 2020-sæson med alt sandsynlighed ovre. Det melder ESPN’s insider, Adam Schefter.

Broncos var rykket indenfor grundet snestorm, trænede uden pads og på kunstigt underlag, da det, der beskrives som et hændeligt uheld, fandt sted.

Det er et hårdt slag for Denver, der havde håbet, at Miller og Bradley Chubb kunne danne en af ligaens mest frygtindgydende pass rush-duoer. Dermed er presset på Drew Locks skuldre kun vokset og tiden vil vise, om de er brede nok til at bære Broncos til succesfuld sæson.