Carolinas Panthers må som ventet undvære linebacker Luke Kuechly i søndagens udekamp mod Oakland Raiders grundet den hjernerystelset, der rystede forsvarsprofilen til tårer for otte dage siden.

For lidt over en uge siden hev Carolina Panthers med nød og næppe en sejr hjem mod New Orleans Saints og holdt slutspilshåbet i livet. Sejren kom dog med en konsekvens, da linebacker Luke Kuechly i anden halvleg blev kørt fra banen med tårerne trillende ned af kinderne efter en hård tackling. Kuechly pådrog sig en hjernerystelse, og det var bevægende at se, hvor påvirket All-Pro-linebackeren var af den ubehagelige episode.

Nu er forsvarsstjernen – som ventet – blevet meldt ude af søndagens kamp mod Oakland.

I løbet af den seneste uge var der ikke meget tvivl om, at Luke Kuechly ville misse opgøret, og det er uvist, om han overhovedet bliver klar til næste weekend.

Panthers er også uden center to solide startere i denter Ryan Kalil og defensive end Mario Addision, mens sæsonen er ovre for offensive tackle Michael Oher, der er blevet sat på IR-listen.