Minnesota Vikings’ sæson risikerer at gå op i flammer.

Minnesota Vikings besejrede ganske vist ærkerivalerne fra Green Bay Packers med 24-10 i ottende spillerunde, men sejren bliver overskygget af Kirk Cousins, som måtte køres fra Lambeau Field med en skade i sin akillessene.

I kølvandet på opgøret kunne Kevin Stefanski bekræfte, at det tyder på, at Kirk Cousins har revet sin akillessene over. Det vil betyde, at han er færdig for sæsonen – og formentlig for Minnesota Vikings.

Sagen er den, at Kirk Cousins står foran sit kontraktudløb med Vikings. Det var i forvejen forventet, at Minnesota Vikings ville skille sig af med den 35-årige quarterback og søge lykken i draften. Hvis Cousins rent faktisk er færdig for sæsonen, virker det sikkert, at han også har spillet sin sidste kamp for NFLmings lilla helte.

Skaden indtraf på en tredje down og 19 i fjerde quarter, da Kirk Cousins vred rundt på sin ankel i et solouheld og straks faldt til jorden. Cousins sluttede opgøret med 274 kastede yards og to touchdowns, før han blev afløst af rookie Jaren Hall, som ramte på tre af fire kast for 23 yards.