Joe Mixon ude på ubestemt tid

0

Houston, we have a problem. Joe Mixons fodskade er tilsyneladende værre end først antaget og nu bliver den 29-årige runningback meldt ude på ubestemt tid.

Joe Mixon sluttede sin første sæson for Houston Texans på skadeslisten med ankelproblemer og nu er den gal igen for den 29-årige runningback.

Ifølge tv-stationen NFL Network har Mixon pådraget sig en fodskade i løbet af foråret, som han endnu ikke er kommet sig over. Det er en grim overraskelse for Texans, som ellers forventede, at Mixon ville blive klar til træningslejren.

Det forlyder nu, at Joe Mixon misser hele sæsonopstarten, samt at Houston Texans først vil revidere hans tilgængelighed før sæsonpremieren mod Los Angeles Rams den 7. september 2025.

Joe Mixon nåede at spille 14 kampe i sin debutsæson for Houston Texans, hvori han løb for 1.016 yards og 11 touchdowns.

Samlet set står Joe Mixon noteret for otte sæsoner, 7.428 løbe-yards og 60 touchdowns i NFL. Mixon har leveret mindst 1.000 løbe-yards i tre af sine seneste fire sæsoner.

Foruden Joe Mixon råder Texans over Nick Chubb, som er rykket til Houston forud for 2025-sæsonen. Nick Chubb har selv kæmpet med at finde formen igen efter to særdeles skadesplagede sæsoner.

Læs også: Texans henter tidligere Pro Bowl-spiller