Det var med noget malurt i bægeret, at Houston Texans søndag trak sig sejrrigt ud i opgøret på hjemmebane mod Oakland Raiders.

Efter sejren på 27-24 over Raiders kunne holdets defensive superstjerne J.J. Watt nemlig bekræfte, at han led en skade i brystet og at hans sæson er færdig.

Det er tredje gang på fire sæsoner, at Watt slutter sæsonen med en skade, og hvert år har forsvaret og holdet kunne mærke hans fravær.

“Dette spil kan være smukt, og det kan også være brutalt,” skrev Watt på Twitter. “Super ked af, at jeg ikke er i stand til at afslutte sæsonen med mine holdkammerater og give vores fans, det de fortjener. Jeg elsker virkelig dette spil og hader at skulle lade jer i stikken. Tak for alle tankerne og beskederne.”

Watt er tre gange kåret til Defensive Player of the Year, og havde gang i en fin sæson, og førte inden kampen hele NFL i quarterback-pressures med 20.

Efter sejren er Texans nu 5-3, mens Raiders falder til 3-4.