Philadelphia Eagles må se bort fra den dygtige linebacker Jordan Hicks og den erfarne venstre tackle Jason Peters resten af sæsonen, efter begge blev skadet i MNF.

Det var en dyr sejr, da Philadelphia Eagles slog divisionsrivalerne Washington Redskins natten til tirsdag dansk tid.
*** Highlights: Wentz og Eagles ordner Redskins i MNF
Den stærke venstre tackle, Jason Peters, blev i tredje quarter båret fra banen med noget, der lignede en alvorlig skade. Efterfølgende forlød var, at skaden ikke var så slem, som den havde set ud, og at 35-årig Peters’ sæson ikke var forbi.
Yderligere undersøgelser tirsdag har imidlertid vist, at Wentz ikke får glæde af sin erfarne venstre tackle resten af året. Han har nemlig revet korsbåndet over.
Foruden Peters udgik den atletiske linebacker, Jordan Hicks, i kampens første quarter. Ligesom Peters, har undersøgelser vist, at han heller ikke kommer i kamp igen i år. 25-årige Hicks har revet akillessenen over.


*** Læs også: Åbning for Knappe? Tre skader på Redskins’ offensive linje 
Eagles’ første opgave uden de to profiler bliver mod de sejrsløse 49ers på hjemmebane i weekenden.