Køb NFL GamePass
Forside Kansas City Chiefs Chiefs fritstiller Cairo Santos efter skade

Chiefs fritstiller Cairo Santos efter skade

0

NFL er en ubarmhjertig forretning, og det eksemplificerer Kansas City Chiefs med beslutningen om at fritstille den skadede kicker, Cairo Santos.

Cairo Santos blev skadet i den seneste spillerunde, og Chiefs-staben valgte efterfølgende at placere ham på holdets IR-liste. Holdets fremmeste fysiske træner, Rick Burkholder, forklarede hertil, at Santos havde beskadiget sin lyske – samt at den samme skade havde generet kickeren i træningsopstarten. Derfor turde holdet ikke tage yderligere chancer med Santos, som nok ville misse størstedelen af 2017-sæsonen.
Nu har Kansas City Chiefs taget skridtet videre, og har i stedet valgt af fritstille Cairo Santos som følge af skaden.
Den blot 25-årige Santos har repræsenteret Kansas City Chiefs siden 2014, hvortil han har ramt 89 spark på 105 forsøg. Det giver en acceptabel succesrate på 84,8%, og den unge kicker vil uomtvisteligt finde nye græsgange inden længe.
Kickere har generelt kort snor i forhold til deres præstationer, og dermed er det ikke usandsynligt, at et hold vælger at tilknytte Santos for at have en plan B klar til slutningen af sæsonen / 2018-sæsonen.
 


I stedet vil Chiefs sætte sin tiltro i rookie-kicker, Harrison Butker, som holdet har hentet fra Carolina Panthers’ træningstrup. Butker står dermed over for sin NFL-debut i morgen, når Kansas City danner rammer for et møde med Washington Redskins på Arrowhead Stadium. Harrison Butker er 22 år gammel, og er et produkt af Georgia Tech.

Prøv NFL GamePass gratis


Foruden kicker-skiftet vil Chiefs være nødsaget til at rotere på outside linebacker- og center-positionen, da både Dee Ford og Mitch Morse er dømt ude med skader før mandagens opgør. Ydermere vil left tackle, Eric Fisher, blive testet på kampdagen, før hans kampstatus endegyldigt bestemmes.