Ikke nok med at Panthers tabte til divisionsrivalerne Atlanta Falcons i sidste uge, pådrog stjernequarterback Cam Newton sig også en hjernerystelse, der nu holder ham ude af mandagens kamp mod Tampa Bay Buccaneers.
De forsvarende NFC-mestre fra Carolina Panthers har fået en forfærdelig start på sæsonen. Blot én sejr i fire kampe, og derfor er de hårdt pressede inden mandagens opgør mod Tampa Bay Buccaneers.
Det bliver dog en yderst svær opgave, da holdet må undvære den forsvarende liga-MVP, Cam Newton, der ikke er blevet klar ovenpå den hjernerystelse, han pådrog sig i nederlaget mod Falcons. Skaden er ekstra ærgerlig, da den var højst unødvendig. Newton kunne blot have løbet igennem på vej i end-zone på en 2-point conversion. I stedet sænkede han tempoet, og blev ramt hårdt af en Falcons spiller.
Cam Newton is OUT for Monday game vs. Bucs.
— Joe Person (@josephperson) October 8, 2016
https://twitter.com/TodaysLoop/status/782686935265533953
Uden Cam Newton vil Derek Anderson i stedet starte, og selvom det er en kæmpe svækkelse, kan Panthers-fans trøste sig med, at Anderson er blandt ligaens bedste backups.
Det er dog ikke kun Newton, som Panthers må undvære. I den vigtige divisionskamp må Panthers også undvære vigtige spillere som runningback Jonathan Stewart, venstre tackle Michael Oher, startende cornerback James Bradberry og årets førsterundevalg Vernon Butler.
QB Cam Newton, LT Michael Oher, CB James Bradberry, RB Jonathan Stewart and DT Vernon Butler are OUT for Monday's game. #TBvsCAR
— Carolina Panthers (@Panthers) October 8, 2016