Arizona Cardinals’ forsvarsprofil, Deone Bucannon, har været under kniven for en ankelskade, der kan koste ham den første del af sæsonen.

Deone Bucannon har i løbet af sine første tre år i Arizona udviklet sig til en stor profil på holdets aggressive forsvar, og nu skal Cardinals muligvis undvære ham et stykke ind i den kommende sæson.


Arizonas cheftræner, Bruce Arians, har meddelt, at den 24-årige hybrid-spiller er blevet opereret i anklen og muligvis ender på den såkaldte PUP-liste, der vil holde ham ude af sæsonens første seks kampe.
Arians håber dog på, at Bucannon er tilbage i begyndelsen af september og klar til åbningskampen i Detroit den 10. september.
Deon Bucannon spillede safety i college, men siden hans indtog i NFL har han spillet alsidig en rolle. Primært befinder han sig i boksen, hvor han med sine suveræne timing i tacklingerne og kompromisløse spilletstil sætter en prop i modstanderens løbespil, mens han har de atletiske evner til de dække runningbacks i og tight ends.
286 tacklinger og fire forcerede fumbles står han noteret for indtil videre. Det er meget imponerende, og Cardinals må krydse fingre for, at han hurtigt er tilbage på 100 procent.