
Buffalo Bills runningback Nyheim Hines kommer ikke i spil i denne sæson efter at han var ude for en alvorlig jetskiulykke.
Bills må klare den kommende sæson uden Nyheim Hines, som har været ude for en jetskiulykke. Det skriver Tom Peliserro på twitter.
Ifølge Peliserro, var Hines stillestående, da han blev ramt af en anden jetskier og pådrog sig alvorlige skader.
Skaden er – som Peliserro skriver – ikke livstruende, men Hines skal under kniven, og forventes ikke at komme i aktion i den kommende sæson.
Bills byttede sig til Hines i november sidste år, da de sendte Zack Moss og et betinget sjetterundevalg til Indianapolis Colts for Hines. 26-årige Hines havde sin bedste sæson i 2020, hvor han løb bolden 89 gange for 380 yards og tre touchdowns og greb 63 bolde for 482 yards fire touchdowns.
Kontrakten mellem Hines og Bills løber også igennem 2024-sæsonen, så der er chance for, at Hines kommer i aktion i Bills-uniformen næste år.










