DK Metcalfs vanvittige jagt efter Budda Baker i kampen mellem Seattle Seahawks og Arizona Cardinals satte rekord.

Seattle Seahawks har en receiver i DK Metcalf, der kan løbe stærkt. Selv når modstanderne har bolden.

Da quarterback Russell Wilson kastede en dårlig bold ud mod højre sidelinje greb Cardinals safety Budda Baker den og løb mod et sikkert touchdown i den anden ende.

Men han havde næppe regnet med, at receiver DK Metcalf satte turboen til og løb det fjerdehurtigste, nogen spiller er målt til de sidste to år i NFL. Hans 108,8 yards er det længste, der er løbet for at lave en tackling i NFL hele året.

På trods af Metcalfs fremragende forsvarsspil, lykkedes det ikke Seahawks at vinde. Cardinals vandt opgøret i overtime med 37-34.