Efter Russell Wilson blev sendt til Denver har Drew Lock været den eneste reelle quarterback på Seattles holdkort, nu får han ny konkurrent.

Quarterback Geno Smith får lov til at fortsætte det næste år som footballspiller for Seattle Seahawks. Veteranen har skrevet under på en ny aftale, der kan indbringe helt op mod syv millioner dollars. Det skriver NFL Networks reporter, Ian Rapoport, på Twitter.

Det forventes, at quarterbacken kommer til at kæmpe om starterjobbet i Seattle.

Geno Smith har spillet for Seahawks de seneste tre år, men har altid stået i skyggen af Russell Wilson, indtil midt i den forgangne sæson, hvor den nye Broncos-quarterback gik ned med skade. Her fik Smith tre kampe fra start og kastede for 702 yards, fem touchdowns og en enkelt interception.

Den 31-årige havde dog flere dårlige momenter i de afgørende stunder, men har været en værdifuld reserve. Nu får han lov til at kæmpe om startertjansenen med Drew Lock og eventuelt i rookie, hvis Seahawks drafter en i slutningen af april måned.