Seattle Seahawks tabte på sensationel vis til upåagtede New York Giants i går (søndag d. 6. december, red.) med 17-12. Dermed blev Seahawks vippet af pinden i NFC West af Los Angeles Rams, der besejrede divisionsrivalerne fra Arizona Cardinals samme aften.

Nederlaget er en svær pille at sluge for Seattle Seahawks og for holdets quarterback Russell Wilson. Hovedpersonen selv blev hold til forholdsvis sølle 263 kastede yards, en scoring og blot en enkelt interception. Ydermere tog Wilson fem sacks med en fumble som følge.

Russell Wilson var også ude at tage ansvar for nederlaget på det efterfølgende pressemøde:

“Vi er nødt til at blive bedre til at undgå at tage sacks. Det starter med mig. Vi er nødt til at blive bedre og begå færre fejl,” udtalte Russell Wilson til Gregg Bell fra Tacoma News Tribune.

Seattle Seahawks har tabt tre af de seneste fem kampe. I den periode har Wilson kastet seks touchdowns og fem interceptions, hvortil han passer rating ligger på 88,8.