
San Francisco 49ers måtte undvære Christian McCaffrey, i stedet tog to andre M’er over.
No McCaffrey? No problem. Vi har Mason og Moody.
San Francisco 49ers åbnede sæsonen med en sikker sejr på hjemmebane over New York Jets på 32-19.
Sejren kom på trods af, at 49ers måtte undvære superstjernen Christian McCaffrey, der havde bakset med en skade hele ugen, men alligevel lidt overraskende ikke stillede til start.
Læs også: Se alle kampens spil på bare 40 minutter med Game in 40 på NFL Gamepass
I stedet blev aftenens store spiller den undraftede runningback Jordan Mason, der løb bolden 28 gange for 147 yards (flest af alle spillere i uge 1) og scorede touchdown i anden halvleg (efter han var blevet snydt for ét i første).
Kampens anden store spiller var lige så overraskende. 49ers kicker Jake Moody, der havde en mildest talt svingende rookie-sæson, ramte på alle sine seks field goal forsøg, inkl. to over 50.
49ers quarterback Brock Purdy startede lidt langsomt, men Mr. Irrelevant spillede sig varm, og efter 49ers var kommet bagud 7-3, førte han 49ers til otte scoringer i træk. Han ramte blot på 19 af 29 kast for 231 yards, men statistikken lyver, for Purdy var skarp på de rigtige tidspunkter.
Aaron Rodgers startede for Jets… og han gennemførte kampen. Den firedobbelte NFL MVP pådrog sig en akilles-skade sidste år på sit blot fjerde play i en Jets-uniform, men mandag spillede han hele kampen. Rodgers viste glimt af storhed, og ramte på 13 af 21 kast for 167 yards, et touchdown og en interception.
Hans touchdown var til sin gamle Packers-buddy Allan Lazard, hvor Rodgers på typisk Rodgers-vis så et flag og kastede dybt.
Det var alt sammen lige meget på en aften, hvor 49ers dominerede, og hvor Jets endte end at give Tyrod Taylor den sidste serie.
Læs også: Se højdepunter fra alle kampe i uge 1 med NFL Gamepass.







