Nye restriktioner betyder, at San Francisco 49ers skal finde en ny hjemmebane til de resterende kampe i sæsonen.

San Francisco 49ers spiller sine kampekampe i byen Santa Clara en time syd for selve San Francisco. Lørdag opgraderede Santa Clara County sine COVID-19 restriktioner, der forbyder al kontaktsport og kræver 14 dages karantæne for alle, der rejser ind i området.

Sagt på en anden måde, så umuliggør det afviklingen af yderligere kampe i 2020-sæsonen. Dermed skal 49ers have fundet en ny hjemmebane til de sidste tre hjemmekampe.

Topfolk i 49ers organisationen er sammen med NFL gået på udkig efter såvel løsninger som et nyt stadion, og NFL vil helst have kampene spillet på et NFL-stadion.

Arizona Cardinals har tilbudt divisionsrivalen, at 49ers kan spille sine sidste tre hjemmekampe på deres stadion, men også stadion Dallas og Houston Texans kan komme på tale.

49ers spiller søndag mod LA Rams i Los Angeles og vender hjem til San Francisco inden midnat, hvor de nye restriktioner træder i kraft. Derefter vil hele truppen formodentlig blive flyttet til en ny by og foreløbig indlogeret på et hotel.

2020 slår til igen.