Som det første hold i 2023-sæsonen er San Francisco 49ers klar til slutspillet.

Med Green Bay Packers’ overraskende nederlag til New York Giants natten til tirsdag er San Francisco 49ers klar til slutspillet. 49ers er det første hold i NFL, som opnår denne bedrift i 2023-sæsonen.

Se også: Sådan ser slutspillet ud lige nu

I løbet af de seneste år har San Francisco 49ers genetableret sig i toppen af NFL. Således er det tredje år i træk, at Kyle Shanahan fører sit hold til slutspillet, mens det også er fjerde gang ud af de seneste fem år, at 49ers er med i det fine selskab.

Det næste mål for San Francisco 49ers bliver at vinde divisionstitlen og fastholde det øverste seed i NFC.

49ers har lært at forstå vigtigheden af hjemmebanefordelen i slutspillet på den hårde måde. I de seneste to år har 49ers tabt på udebane i NFC-finalen til henholdsvis Los Angeles Rams og Philadelphia Eagles.