Sæsonoptakt: NFC South

0

Vores bud på slutstillingen i NFC South

Førstepladsen: New Orleans Saints 

Saints har et af ligaens nemmeste programmer og de sluttede godt af i sidste sæson.Tilføjelsen af Travis Etienne er en god af slagsen og QB Tyler Shough ser også mere og mere komfortabel ud. Nyerhvervelsen på wide receiver-positionen Jordan Tyson er godt blevet skadet, men vi går alligevel med, at Saints vinder NFC South i år.   

Andenpladsen: Tampa Bay Buccaneers

Forsvaret fik et ordentligt skud energi i draften og i free agency. Kontraktknuden med Vita Vea blev også løst, så forsvaret burde altså være med pil op frem mod sæsonen.

Prøv NFL GamePass gratis

At Bucs så ikke ligger højere end de gør skyldes, at de har sagt farvel til to tunge herre i WR Mike Evans og LB Levonte Davis. Det får helt sikkert noget betydning. Men hvor den betydning er, får vi måske allerede nogle svar på, når Bucs møder Bengals i uge 1.  

Tredjepladsen: Carolina Panthers 

Holdet er blevet bedre og bedre i Canales’ første to sæsoner og de var lige ved at slå Rams i playoffs sidste år. De havde også en god draft, men angrebet er et spørgsmålstegn særligt med den offensive linjes skadeshistorik. Derudover har Panthers også det tredjesværeste program i ligaen i år.

Fjerdepladsen: Atlanta Falcons

I otte sæsoner er det ikke lykkedes for Falcons at vinde over halvdelen af deres grundspilskampe. Det kommer heller ikke til at ske i denne. Tilføjelsen af Kevin Stefanski som cheftræner er bestemt spændende, men der er store spørgsmålstegn på nogle vigtige positioner. 

Tua Tagovailoa er hentet som backup-quarterback og en ellers pensioneret Za’Darius Smith som erstatning på passrush-delen, men spørgsmålet er, om det er nok. Vi tror det ikke.