Den mest triste quarterbackduel i mands minde

Den altoverskyggende historie i Seattle siden 2021-sæsonen sluttede har naturligvis været holdets quarterbacksituation. Efter mange års blændende, mirakuløs, men også til tider frustrerende spil, er Russell Wilson ikke længere i klubben. Veteranen Geno Smith og den unge Drew Lock, har kæmpet om at vinde den deprimerende quarterbackduel i foråret. Dem har der ikke været mange af i Seattle siden 90erne. Det er nok kun 2011-opgøret mellem Tavaris Jackson og Charlie Whitehurst, der kan konkurrere med dette års duel i Seattles nyere historie.

For første gang siden sin tid hos New York Jets, har Geno Smith vunder starterjobbet

Det har været en tragikomisk oplevelse som Seahawks-fan at se andre fans på meget passioneret vis diskutere, hvem af de to, der bør være starteren. Uagtet hvem der havde vundet, var Seattles sæson nok forløbet ganske ens, men stilen varierer selvfølgelig. Geno Smith er mere rolig og sikker, hvor Lock er mere fandenivoldsk, aggressiv og atletiske. Niveauet hos dem begge er dog ikke prangende. Det svarer lidt til at gå på michelinrestaurant og kun kunne drikke vand med eller uden brus. Det er bedre end at tørste, men der er så mange bedre muligheder. I sidste ende blev det vandet uden brus, der vandt duellen. Geno Smith går for første gange siden 2014 ind til en sæson som en startende quarterback. Den 31-årige veteran er vellidt i omklædningsrummet og laver få fejl, og bundniveauet med ham bør være højere end med Lock, men kasteangrebet er massivt stækket i forhold til i fjor.

Pete Carroll får lov til at bestemme

Han har jagtet det i flere år, men Carroll får nu i samarbejde med sin offensive koordinator lov til helt at diktere angrebets stil. Skal man gætte, så bliver der flere løb end tidligere set, krydret med forsøg på at ramme de dybe og eksplosive kast. Seattle har desværre sagt farvel til Chris Carson, der grundet en slem nakkeskade nok aldrig kommer til at spille i NFL igen. Blandt andet derfor har Seattle investeret i positionen med tilføjelsen af Kenneth Walker. Rookien har været blandt de bedste runningbacks i collegefootball og kommer med en spændende kombination af fart og fysik. Han kommer uden tvivl til at få en stor rolle sammen med Rashaad Penny, der i slutningen af 2021 viste, at han kan spille blændende football, når han får chancen og ikke er skadet. De to ting sker sjældent, så Walker kunne have været et varmt bud på årets offensive rookie, men han har selv døjet med en skade og blev opereret for brok. Det er uvist, hvornår han bliver klar i år, og det sætter en dæmper for min ellers store begejstring for løbespillet i år.

Selv om Carroll uden tvivl vil elske at løbe bolden, så må vi vente og se, hvor effektivt Seattle kan gøre det. Foruden Russell Wilsons exit, skal den største ændring i det nordvestlige USA findes på den offensive linje. Tre ud af fem startere er blevet erstattet og begge tacklepladser vil opleve en massiv nedgradering i erfaring. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, da Seattle forsøger at genopbygge uden at kassere al deres toptalent. Charles Cross blev valgt som draftens niende spiller og kommer, hvis alt går vel, til at være Seattles startende venstre tackle det næste årti eller mere. Han kommer til som en umådeligt talentfuld spiller i kastespillet, men skal rafinerede i løbespillet. Det samme kan siges som holdets rookie på højre tackle, Abraham Lucas. Begge har vist lovende topniveau i både training camp og træningskampene. Hvordan linjen kommer til at kunne blokere i løbespillet vil være en afgørende faktor for Seattles succes. Kasteangrebet bliver næppe det, der vinder holdet kampe, så der er brug for old school fysisk fra de store drenge. Her er Gabe Jackson og Damien Lewis, holdets to guards godt rustet, og for første gang i flere år får Seattle måske kompetent spil fra holdets center.

Safeties og unge cornerbacks kan gøre forsvaret sjovt

Rookie cornerback Tariq Woolen har en spændende fysisk profil, der kan gøre ham interessant at følge i år.

Seattles forsvar gennemgår officielt en ændring til den kommende sæson, som bør gøre enheden mindre frustrerende at kigge på. Holdet har sagt farvel til Ken Norton Jr. som defensiv koordinator og forfremmet Clint Hurtt. Holdet kommer nu til at spille en mere rendyrket 3-4 opstilling modsat i fjor, hvor de kun flirtede med ideen. Det betyder også, at spillermaterialet nu passer til systemet, så tunge Carlos Dunlap nu ikke skal droppe tilbage og dække tight ends og runningbacks. Den defensive linje har også det, der burde være en god og solid rotation, men holdets pass rush, som var en mangelvare store dele af året er baseret på en række spændende, men unge spillere.

Det bliver også første gang i et årti, at man skal spille uden linebacker Bobby Wagner. Det er umådeligt trist. Veteranens lederegenskaber, fysik og spilforståelse vil blive manglet massivt.

Forsvarets mest spændende enhed er bagkæden. Quandre Diggs er blandt ligaens mere undervurdere safeties, mens Jamal Adams på sin dag stadig kan være væsentlig faktor. Hvordan den nye defensive koordinator kan og vil bruge den energiske safety kommer til at være en vigtig historie at følge, for Seahawks’ skyld bør det ligne 2020 mere end 2021-sæsonen. Der er mange nye ansigter på cornerbackspladsen, og selv om der er langt til legion of boom, er der modsat de seneste mange år noget spændende potentiale. Seahawks valgte to cornerbacks i draften, og både Coby Bryant og Tariq Woolen har imponeret i training camp. Jeg tvivler på, at de kommer til at starte, men glæden ved uforløst potentiale kan være skøn i et år, der ellers ser en smule trist ud. Bryant blev kåret til den bedste cornerback i college og har udvist fysik og kamp mod både Metcalf og Lockett, mens Woolen er et fysisk vidunder med en sjælden kombination af højde og fart. Det er mere tillokkende end solidt spil fra de tre veteraner, der forventes at starte.

Næste side forventet startopstilling: