I NFL-slutspillet og Super Bowl gælder der helt særlige overtidsregler, fordi der i modsætning til grundspillet skal findes en vinder.

Skulle du have glemt, eller ikke være helt sikker på, hvordan de nye overtidsregler fungerer i slutspillet og Super Bowl, så er her den simple guide.

I grundspillet har NFL justeret på overtidsreglerne af flere ombæringer de seneste år. Fra 15 til 10 minutter, og med mindst én mulighed hver, hvis første angrebsserie slutter med et field goal. Og vigtigst af alt: Er der ikke fundet en vinder efter 10 minutter, så ender kampen uafgjort.

Det kan naturligvis ikke nytte noget i slutspilssammenhæng, hvor alle kampe skal afgøres, og kun ét enkelt hold kan gå videre eller vinde Super Bowl.

Derfor har NFL (efter Super Bowl 51 mellem Patriots og Falcons og den vanvittige slutspilskamp mellem Chiefs og Bills) nu sørget for, at begge hold får bolden mindst én gang, selvom første angrebsserie slutter med et touchdown.

Siden 2023 har NFL haft følgende regler for overtid i slutspillet og Super Bowl:

Regler for overtids-scoringer i NFL-slutspillet og Super Bowl

1) Hvis et hold sparker field goal på den første angrebsserie i overtid, får modstanderne chancen
2) Hvis et hold scorer touchdown på deres første angrebsserie, får modstanderne chancen
3) Hvis Hold 1 scorer field goal, og Hold 2 scorer field goal, fortsætter overtime, og derefter er det sudden death
4) Hvis Hold 1 scorer touchdown, og Hold 2 scorer touchdown, fortsætter overtime, og derefter er det sudden death
5) Hvis ingen hold formår at score på deres første angrebsserie, fortsætter overtime, og derefter er det sudden death
6) Hvis Hold 1 scorer flere point end Hold 2 på deres første angrebsserie, vinder Hold 1
7) Hvis Hold 2 scorer flere point end Hold 1 på deres første angrebsserie, vinder Hold 2
8) Hvis der bliver scoret defensive point (safety eller touchdown) vinder holdet, der scorede

Regler for klokken, timeouts og replay i NFL-slutspillet og Super Bowl

1) Begge hold får tildelt tre time outs for hver to quarters
2) Ingen coach challenges. Alle tvivlsomme spil, der skal ses igennem, styres af replay-dommerne
3) Der spilles quarters á 15 minutter.
4) Hvis det stadig står uafgjort eller begge hold ikke har fuldført en angrebsserie efter en quarter byttes side
5) Der er to minutters pause mellem hver quarter, og også mellem 2. og 3. quarter.
6) Tidsregler for 2. quarter og 4. quarter gælder for 2. og 4. overtids-quarter
7) Overtid begynder med en lodtrækning (møntkast). Vinderen kan vælge bold eller banehalvdel.
8) Efter to overtids-quarters får det hold, der tabte lordtrækningen, mulighed for at vælge
9) Hvis der ikke er fundet en vinder efter fire quarters, foretages ny lodtrækning