NFL har pustet gevaldigt til ilden ved at lave nye regler, der tvinger spillerne til at stå op under nationalsangen. Flere spillere er utilfredse med tiltagene for at tie protesterne ihjel, men ingen er lige så udtalte som Malcolm Jenkins.

“Udtalt” er i denne sammenhæng nok et upassende ordvalg. Malcolm Jenkins valgte nemlig til sit seneste interview ikke at sige et eneste ord. I stedet valgte han at kommunikere med skilte i håbet om, at hans budskab bedre kunne komme igennem.

Debatten omkring protesterne har taget en ærgerlig drejning. På den ene side står spillerne og prøver at sætte fokus på uretfærdige forhold i USA, mens flere konservative står på den anden side og mener, at protesterne er lig med en utaknemmelighed eller mangel på respekt, som det amerikanske flag og nationalsang symboliserer.

ingen af parterne har tænkt sig at trække sig, og derfor er debatten gået hen og blevet en skyttegravskrig, der ikke har udsigter til nogen forløsning eller afslutning.

Med under 100 dage til sæsonstart har ligaen kun kort tid til at få styr på sagen, inden den kommer til at stjæle al opmærksomhed fra selve sæsonen og potentielt koste seertal. Sagen kommer uden tvivl til at influere det kommende valg USA. Den 6. november skal amerikanerne vælge 435 nye repræsentanter og 35 nye senatorer til de to lovgivende huse i amerikansk politik. Den siddende præsident, Donald Trump, mener selv, at dette er en vindersag, så hele 2018 sæsonen kommer med stor sandsynlighed til at dreje sig om denne problemstilling. Hvad enten vi ønsker det eller ej: