New England Patriots-maskotten Pat Patriot er øjensynligt ikke velkommen ved årets Pro Bowl.

New England Patriots har domineret AFC East i dette årtusinde, og i 16 ud af 19 sæsoner har Patriots vundet divisionen.

Samtidig er det 17 sæsoner siden, at New York Jets senest vandt divisionen, og der er formentlig mange af Jets’ spillere og tilhængere, der er godt trætte af Patriots.

En af dem er i hvert fald Jets’ Pro Bowl-safety Jamal Adams.

Han er ikke videre glad for Patriots, og det gik udover Patriots’ maskot, Pat Patriot, der i øjeblikket er til Pro Bowl i Orlando. Adams jævnede i sjov maskotten med jorden med en tackling, og dedikerede tacklingen til alle, der er trætte af Patriots.

Se det sjove optrin her: 

Pro Bowl spilles søndag aften, men ligesom de seneste to år vil Patriots ikke have nogle spillere med i kampen. De er nemlig nok engang i Super Bowl, hvor de i år skal møde Los Angeles Rams.