Det har ikke været nogen heldig start på NFL-karrieren for Steelers cornerback Senquez Golson. Sidste år missede han hele sæsonen, og nu må han måske sidde ude i nogle måneder med en lisfranc fraktur i foden.

Steelers har de sidste år kæmpet med præstationerne fra deres secondary, hvilket blandt andet har betydet, at de i de to seneste drafts har valgt fem defensive backs, heraf fire i de første fire runder.

En af den var sidste års andenrundevalg Senquez Golson. Han nåede aldrig så meget som en træning i træningslejren sidste år pga. en skulderskade, og i går måtte han udgå af den fjerde træning, med hvad, der i følge meldingerne, er en lisfranc fraktur i foden. Afhængig af alvoren af lisfranc frakturen kan han være ude alt fra 1 måned til 6 måneder, men de første meldinger går på 3 måneder.

Ouch. @RapSheet and I were just told LOUSY news for the #Steelers. CB Senquez Golson has a lisfranc injury that could keep him out 12 weeks

— Aditi Kinkhabwala (@AKinkhabwala) August 2, 2016

Den lille 23-årige cornerback var udset som en vigtig spiller for Steelers forsvaret, hvor han var favortit til at tage rollen som nickel-cornerback. Hvem der skal erstatte Golson er endnu uvist, men baseret på træningen, så rykker dette års andenrundevalg, safety Sean Davis, måske ned og overtager. 

Steelers har, udover Davis, også dette års førsterundevalg Artie Burns, men han er en udvendig cornerback, hvor William Gay og Ross Cockrell ser ud til at sidde på pladserne. Det er dog muligt, at William Gay rykkes indvendigt, da det er en rolle han har spillet før.