Med kun et par dage til den første kamp har Pittsburgh Steelers forlænget kontrakten med den dygtige guard David DeCastro. Han er nu på kontrakt til og med 2021-sæsonen.

Steelers angrebet er fyldt med profiler som Ben Roethlisberger, Le’Veon bell og Antonio Brown, der trækker de store overskrifter. En af de oversete grunde til Steelers’ offensive succes er dog den offensive linje.

Siden 2010 er der investeret i en del høje draftvalg, og en af dem er førsterundevalget fra 2012, David DeCastro. Den 26-årige guard er blevet bedre år for år, og i 2015 blev han valgt til pro-bowl for første gang. Den udvikling har Steelers belønnet med en 6-årig kontrakt til en værdi af $58,07 millioner.

 

DeCastro er kommet godt tilbage fra en alvorlig knæskade i sin rookiesæson, og siden da han har kun misset 1 kamp på 3 år. Med DeCastro nu på kontrakt indtil 2021, har Steelers nu en sikret en stærk kerne af spillere på den offensive linje indtil minimum 2018/2019.

 

1 KOMMENTAR