
Pittsburgh Steelers kommer i den nærmeste fremtid til at skille sig af med runningback Trey Edmunds. Dette melder både Mike Florio og Adam Schefter. Dermed opløses det ene af hele 4 brødrepar, som ellers er på kontrakt hos Steelers.
Udover Edmunds-brødrene har Steelers også 2x Watt, 2x Heyward og 2x Davis.
Udover Trey og Terrell Edmunds hos Steelers er der også en 3. Edmunds bror. Tremaine Edmunds blev valgt i første runde af 2018 draften af Buffalo Bills. Tremaine spiller i år på sin 5. års-option og har derfor kontraktudløb efter denne sæson.








