En flyvende Ben Roethlisberger og en ustoppelig Le’Veon Bell var for stor en mundfuld for New York Jets, som måtte rejse hjem fra Pittsburg med et nederlag på 31-13.

Jets kom blæsende ud fra start med en stærk angrebsserie. Ryan Fitzpatrick fandt både Brandon Marshall og Quincy Enunwa til første downs, men Pittsburg Steelers’ “bend but don’t break”-forsvar strammede grebet, lige så snart Jets kom ind i redzone. Derfor måtte gæsterne fra New York nøjes med et 35-yard field af Nick Folk. 0-3.

Steelers svarede hurtigt igen. På værternes første angrebsserie sendte Ben Roethlisberger et 72-yard missil af sted mod Sammie Coates i højre side. Coates brændte fuldstændig cornerback Marcus Williams, og så var værterne i front 7-3.

Det var fjerde kamp i sæsonen, at Jets opgiver et langt touchdown, og de defensive problemer blev ikke nemmere at løse uden stjernen Darrelle Revis i opdækningen, som sad over med en skade.

Jets fik reduceret til 7-6 kort inde i anden quarter via et 48-yard field goal. Scoringen kom efter en angrebsserie, hvor Fitzpatrick fumblede undervejs, men han afværgede selv katastrofen og samlede den løse bold op.

Le’Veon Bell var overalt på Steelers næste angrebsserie. Bell greb tre bolde og løb to gange for 38 yards samlet. Steelers blev dog bremset på Jets’ 28-yard-linje, og så gjorde de klar til et 46-yard field goal forsøg. Men de fakede forsøget, og så skulle holder og punter Jordan Berry forsøge at løbe sig til en ny første down. Det lykkedes dog ikke, og så overtog Jets bolden.

Jets udnyttede den fornuftige udgangsposition til at bringe sig i front. Fitzpatrick kørte en flot serie, og fra Steelers’ 15-yard-linje sendte bolden mod Brandon Marshall i endzone, som kunne gribe bolden henover hovedet på cornerback Ross Cockrell. 7-13 til gæsterne med lidt over to minutter tilbage af første halvleg.

På den næste serie gik Roethlisberger endnu engang efter stjernerne Le’Veon Bell og Antonio Brown, og det bragte op på Jets’ 22-yard-linje. Så sendte Big Ben i hænderne på Sammie Coates, som bragte bolden ned på Jets’ 3-yard-linje med 52 sekunder tilbage. Et par spil senere fandt Roethlisberger tight end Jesse James helt åben i endzone, og så var Steelers tilbage i front med 14-13 ved pausen.

Gæsterne fra New York har haft det svært med at score i anden halvleg i sæsonen, og både Steelers og Jets lagde ud med punts i anden halvleg. På Jets’ punt leverede Antonio Brown dog et fremragende return på 33 yards, og så var Steelers i scoringsposition. Et 47-yard field goal af Chris Bosweel udbyggede Steelers’ føring til 17-13.

Resten af tredje quarter var intens uden at nogle af holdene for alvor fandt rytmen offensivt. Blandt andet tabte Steelers’ Sammie Coates og Jets’ Brandon Marshall en række bolde, hvilket gjorde det svært for de to velspillende quarterbacks. Hen mod slutningen fik Steelers dog sat en fornuftig serie sammen, og på første spil i fjerde quarter fandt Roethlisberger’s 5-yard kast en fri Antonio Brown i endzone, og så var Steelers i front 24-13.

De sidste to gange Ryan Fitzpatrick har spillet den afsluttende quarter, har han sammenlagt kastet syv interceptions, og igen i dag var Jets-styrmanden tvunget til at jagte scoringer i fjerde quarter. På første angreb blev Jets dog stoppet relativt hurtigt, men til gengæld steppede forsvaret op. Efter Roethlisberger havde bragt Steelers ind i redzone, kom han for første gang under pres, og han endte med at miste bolden. Den fik Sheldon Richardson fat i, og med kampens første turnover var Jets tilbage på bolden med knap 10 minutter tilbage.

De blev stoppet kort af en første down, men nede med 11 point med lidt over syv minutter tilbage valgte de noget besynderligt at punte på 4 down og 2 midt på banen.

Det endte med at blive dyrt for Jets, for Steelers første sikkert bolden ned ad banen, mens de fik brugt en masse tid. Og med 1:52 igen kunne Ben Roethlisberger smide bolden i hænderne på Sammie Coates til Big Bens fjerde touchdown og Coates’ andet. 31-13 til Steelers og kampen var lukket. Endnu engang måtte Jets sande, at de har svært ved at få angrebet til at fungere i anden halvleg.