Pittsburgh Steelers er kommet skuffende fra start, og uroen ulmer i organisationen. Mandag blev stjernereceiver Antonio Brown væk fra arbejdet, og i følge Pittsburgh Post-Gazette, ved holdet ikke hvorfor.

To kampe inde i sæsonen har Pittsburgh Steelers endnu ikke vundet en kamp. Det blev skuffende til en uafgjort mod Cleveland Browns, inden holdet i søndags fik ørerne i Chiefs’ offensive maskine. Nederlaget på 42-37 gjorde ondt på mange fans, og det har tilsyneladende også påvirket nogle af spillerne.

Stjernereceiver Antonio Brown har ikke haft samme indflydelse som tidligere i de første to kampe, og han har virket meget frustreret. I følge Gerry Dulac fra Pittsburgh Post-Gazette skulle Brown sågar være blevet væk fra arbejdet mandag efter kampen. Udeblivelsen skulle være foregået uden en accepteret grund, og træner Mike Tomlin ville ved tirsdagens pressemøde kun bekræfte, at Brown ikke var mødt ind mandag.

På tirsdagens pressemøde forklarede Tomlin, at han ville tage en snak med Antonio Brown i dag, men ellers ikke havde andre kommentarer på nuværende tidspunkt.

Udeblivelsen fra Brown kommer ovenpå en kamp, hvor han kun greb for 67 yards, selvom Steelers kastede bolden rigtig meget. Undervejs blev han også set diskutere med offensiv koordinator Randy Fichtner og wide receiver-træner Darryl Drake.

Igår var Brown også ude på Twitter og svare en tidliger Steelers-ansat, der mente, at Ben Roethlisberger var den primære grund til Browns succes. Antonio Browns svar var, at de (holdet red.) kunne trade ham og finde ud af, om det var sandt. Selvom Brown ikke som sådan anmoder om at blive tradet, skabte tweetet en del furore, da sådanne frustrationer er sjældne fra en stjerne.

Om de sidste tre dages opførsel på sidelinjen, de sociale medier og i forholdt til mødedisciplin får konsekvenser, må vi afvente, men det er tydeligt, at uroen ulmer på Steelers-holdet.

https://twitter.com/AB84/status/1041710739642376193